Velkommen til Dansk Hardgainer - Mere råstyrke - større muskler - uden steroider

fredag den 5. august 2011

Drik denne superdrik og bliv 19% stærkere på een dag!

Ifølge nedenstående video, som jeg her anbefaler at se, kan man forbedre sin styrke med op til 19 % på en enkelt dag, blot ved at drikke en vidunderlig væske.

Nej, vi taler ikke om et nyt (dyrt) produkt fra Joe Weider eller muskelmagasinerne.

Vi taler om VAND.
Ifølge videoen er de fleste af os de-hydrerede, dvs. vi har et underskud i forhold til kroppens behov for vand, omend det er ganske lille. De fleste af os drikker simpelthen for lidt vand. Underligt nok er kroppen ikke så god til at signalere et vandbehov - når vi føler tørst, er det fordi den "har været gal" længe. Hvis man kun drikker når man er tørstig, får man faktisk ikke vand nok. Især ikke om sommeren. 
Konsekvensen af dette er mindre styrke. Jeg prøvede at øge mit indtag af vand markant: jeg drak 1/2 liter vand om morgenen, og derefter ca. et glas hver time. OG JEG OPLEVEDE EN KLAR FORBEDRING I FITNESS-CENTERET. Både hvad angik vægtløftning og løb.

Prøv det selv! husk at du skal drikke markant mere på dagsbasis end du ellers ville gøre. Stil efter 2-3 liter vand ialt.

Og nu kommer den vigtige del: det virker ikke at tage en 5-liters dunk med til træning - du skal have fyldt "vand-depoterne" i kroppen flere timer inden træning. Begynd om morgenen, og klø på hele dagen.
Lad være med at gå over gevind og drikke 10 liter, det bliver det ikke bedre af. Du skal blot undgå selv den mindste de-hydrering, hvorved din krop bliver i stand til at yde sit bedste.

Drik rent vand fra vandhanen - det duer ikke at drikke juice, mælk eller sodavand. Det vil medføre at man indtager en masse kalorier der sætter sig som fedt. 

Der er absolut heller ingen grund til at du køber de dyre flasker med kildevand. Vi lever ikke i Albanien. Undersøgelser har vist, at det danske drikkevand er stort set lige så godt som det vand man køber på flaske! Spild ikke dine penge. Drik "postevand" fra hanen. 

Her er videoen:





For resten: manden i videoen er "Scooby" en amerikansk amatør-bodybuilder der har udgivet mange videoer om træning på Youtube. Han er en både herlig og fornuftig karl, som det er værd at lytte til.

Her er en lille bonusvideo, hvor Scooby kommer med nogle fornuftige pointer, og den illustrerer egentlig godt hans træningsfilosofi: