Det er absolut nødvendigt at du træner med korrekt teknik, når du laver ”old-school” øvelser med vægtstang. Passer man ikke på, kan vægttræning faktisk blive en temmelig farlig affære. Ødelagte knæ og skuldre ses ofte. Nogle er sågar døde af bænk pres, fordi de tabte stangen ned på halsen.
Superøvelser som deadlift og squat er teknisk vanskelige, og jeg har brugt meget tid på at lære dem ordentligt. Jeg har prøvet at squatte i en Smith-maskine, indtil smerter i knæ og lænd overbeviste mig om at noget ikke gik rigtigt for sig. Jeg har prøvet håbløse instruktører i fitness-centre der vist først og fremmest havde læst om squat, snarere end at de havde en grundig træning i denne…
Jeg anbefaler altid at man prøver at finde deciderede vægtløftnings-instruktører med lang erfaring hvis man kan.
Men er man henvist til bøger og videoer, så er Mark Rippetoe, en texansk vægtløftnings-guru, bestemt ikke det dårligste valg.
Jeg vil endda mene at det er det bedste valg.
Jeg kan kun på det varmeste anbefale hans og Lon Kilgores bog Starting strength – og endnu mere den instruktions-DVD, Rippetoe sælger via The Asgaard Company.
Det er den bedste og mest solide instruktion jeg overhovedet kender til. Se evt. smagsprøver via Youtube.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar